Author: Daan J. W. Bach

De sidste sørgelige rester af det, der engang var et hjem, er alt, hvad der står tilbage i Hasan Shami. Byen ligger øde og forladt. Bombenedslag har fået husene til at styrte sammen, og ruinerne fortæller historien om det liv, der engang udfoldede sig her. Nu er det en spøgelsesby – stille, tom og forladt. Den eneste lyd, der bryder stilheden, er dækkene på Jakob Fuglsangs bil, der knaser mod stenene på grusvejen, som snor sig imellem de bombede bygninger.

Bilens indre er fyldt med samme stilhed, som har lagt sig over byen. Jakob ser fra førersædet på passagererne omkring sig og bemærker, hvordan byens triste skæbne har gjort alvoren endnu mere nærværende. De er næsten fremme nu, på vej mod en flygtningelejr på den anden side af den øde by. 

Jakob Fuglsang kører igennem den bombede by, hvor der ikke er meget andet tilbage end ruiner. Video: Jakob Fuglsang.

Jakob har seks passagerer med sig i bilen, alle er frivillige fra Danmark, som er en del af hans organisation, Sport X. Det er tredje gang, han besøger Irak, men første gang, han har ansvaret for andre på en tur som denne. 

Hasan Shami Camp indefra. En flygtningelejr, der huser flere flygtninge, end der var asylansøgere i Danmark i 2021. Foto: Torben Bjerre.

Den sønderbombede by er stadig synlig i bakspejlet, da Jakob og de andre bliver mødt af pigtrådshegnet foran sig, der omkranser et utal af forskelligfarvede telte. Det er flygtningenes hjem – Hasan Shami Camp.

Lejren ligger i ørkenen i ingenmandsland uden for både irakisk og kurdisk kontrol. Et område, hvor kampe stadig opstår, og hvor der stadig hersker små, aktive enklaver af Islamisk Stat (ISIS). 

Ved Jakobs ankomst i lejren omringer børn fra lejren Jakobs bil og løber ihærdigt efter den. For nu sker der noget – der sker ellers aldrig noget.

Jakob spejder igennem bilens vindue efter en voksen, men han ser ikke en eneste. Her er flygtningelejrens børn overladt til sig selv uden opsyn og nærvær. Diskussioner blandt børnene eskalerer hurtigt til fysiske udvekslinger, og manglen på sociale færdigheder fremstår tydelig.

Det er her, Jakob håber at kunne gøre en forskel igennem sin indsats med Sport X. Han vil ved hjælp af sport og aktiviteter lære børnene at vise empati, arbejde sammen og omgås hinanden.

Jakob Fuglsang overrækker et diplom til en af deltagerne. I baggrunden sidder Falah med sit diplom i hånden og holder øje med Jakob. Foto: Torben Bjerre.

På hegnet, der omkranser lejren, er der langs store strækninger bundet hvide presenninger op, som med årene er blevet slidte og hullede.

Med ryggen støttet mod hegnet og et Sport X-flag, Jakobs hold selv har bundet op, sidder han på en lille kantsten og underskriver diplomer til de børn og unge, der har deltaget i dagens træning. Der var næsten 80 deltagere. Alle opsøger de Jakob med et iver om at få fat i et diplom.

Når først de har fået diplomet, slipper de det ikke igen. Deres faste greb om papirdiplomerne bevidner om en stor stolthed. Mange af dem har aldrig før haft noget med deres navn på.

Her møder Jakob én særlig dreng, som han aldrig vil glemme. 

Falah er en af flygtningene. En lille dreng, der har lidt den hårde skæbne, at han er blevet forankret i flygtningelejrens håbløshed.

Falahs historie er ukendt. Også for Jakob. Men mødet mellem de to starter, da Jakob pludseligt mærker et klem om sin hånd. Det er Falah, der rækker ud efter Jakob. Falahs udstrakte arm, blide smil og de varme, brune øjne, er ikke til at fejlfortolke. De udstråler længsel efter nærvær. Han vil holde Jakob i hånden.

Falahs klem om Jakobs hånd bliver lige så fast, som børnenes stolte greb om papirdiplomerne. Falah slipper ikke Jakobs side, for han har fundet noget, der er endnu vigtigere end et diplom med sit navn på.

Børnene fra flygtningelejren vil være med på kamera. Video: Torben Bjerre.

Jakob ved ikke, om Falah er alene i lejren, eller om han er vokset op i den bombede by lige ved siden af. Eller en af de mange andre bombede byer i Irak. Det er umuligt at kende til disse børns historie. Hvad har ført dem til flygtningelejren? Hvilken barskhed har de måtte gå igennem for at være indhegnet der, hvor de er nu?

Det er sandsynligt, at Falah er endt i flygtningelejren, alene fordi hans familie havde forbindelse til ISIS. Det er sådan, de lokale myndigheder også forsøger at kontrollere og kæmpe imod en potentiel radikalisering. Ved at låse disse børn inde.

I lejren kan Falah stå skulder ved skulder med de andre drenge og kigge ud på Iraks ørken igennem pigtrådshegnet og undre sig over, om de nogensinde kommer ud på den anden side.

Børnene er, ifølge Jakob, endt som brik i et spil om magt, penge og opmærksomhed. De får ikke lov til at forlade lejren, og de er afhængige af hjælp udefra. Afhængige af støtte fra Vesten og nødhjælpsorganisationer, der har børnenes fremtid i interesse.

Hvis ikke der er nogle udenfor hegnet, der støtter dem med mad og drikke, så kommer der ikke noget.

Det er disse tanker og refleksioner, der gør mødet med Falah specielt for Jakob. Falah er én af mange i flygtningelejren, men han bliver et konkret symbol på børnenes skæbne.

Jakobs mission er at nå ind til netop de forladte børn og unge i lejren, hvor tingene er gået i stå, motivationen er lav og fremtidsudsigterne er håbløse.

En mission, der synes endnu vigtigere, da den irakiske tolk ved Jakobs afsked fortæller, at børnerne i lejren snakker om, hvor ærgerligt det er, at Jakob og de andre vantro fra Sport X skulle dø eller straffes af Allah, fordi deres besøg havde ellers været så sjovt og hyggeligt.

Sidst Jakob så Falah, var da Falah havde fulgt efter ham hele vejen til udgangen af lejren, da de frivillige fra Sport X og Jakob forlod Hasan Shami Camp i 2021. Det var uforglemmeligt. For på den anden side af pigstrådshegnet stod Falah med tårer trillende ned ad kinderne, imens han vinkede farvel til Jakob.

Jakob har siden besøgt lejren igen. Men det er uvist, hvor Falah befinder sig i dag.